
Durum klapper med mozzarella og spinat
Madpakken med en vegetarisk mad kan være lige så lækker for dem der normalt spiser kød, som for dem der ikke gør det.
Det, der skal i 1 durum klap 75 g spinat Salt Peber 2 skiver mozzarella 1 pk rosiner 1 stk agurk
Sådan gør du Damp spinaten i en gryde, til den er faldet sammen. Køl spinaten af i køleskabet. Klem vandet let ud af spinaten med hænderne, læg den på den underste del af durumklapper og drys med salt og peber. Læg 2 skiver mozzarella på spinaten og luk med den øverste del af durumklapperen. Skær agurken i skiver og pak ind separat.
Mellemmåltid 1 stk rugbrød ½ banan 1 stk pålægschokolade Læg pålægschokoladen på rugbrødet. Skæl bananen og skær den i skiver og læg stykkerne oven på eller flæk bananen på langs og tag først skrællen af, når du skal spise maden.
Tip Et stykke rugbrød uden fedtstof med pålægschokolade og banan er på mange måder lige så sundt som en leverpostejmad og er mindre fed, så indimellem er der også plads til en chokolademad i madpakken.
Denne opskrift er fra Schulstad. Klik på madkassen, hvis du vil se flere opskrifter fra Schulstads madpakkebog. Vi takker for venligt udlån.
Tilbage |