Forside | Tilmeld | Frameld | Arkiv | |
Om MadpakkeService
Bestil FDB's gratis pjece 'Hvad har du med i dag?' her.

Find Mejeriforeningens 24 skoleeksempler på opskrifter til madpakker her.


Arlas madpakketips

Bestil eller download Schulstads madpakkebog 'Den gode madpakke' her. Trykt udgave koster 20 kr.



Pastasalat med laks

Denne opskrift på en fornem salat, er faktisk både er billig og let at lave. God fornøjelse!

Pastasalat med laks

Det, der skal i
1 lille bundt asparges (ca. 250 g)
200 g kort pasta, fx penne, skruer eller sløjfer
1 avocado
1 dl ylette, letmælksyoghurt eller lign.
saft af 1/4-1/2 citron
100 g røget laks i skiver
salt og peber
1 lille bundt purløg

Sådan gør du
Knæk enden af aspargesene, og skær dem derefter i stykker på 3 cm.
Kog pastaen i rigeligt kogende vand med salt i det antal minutter, som er angivet på pakken. Kog aspargesene med de sidste 3 min.
Hæld pasta og asparges op i en sigte, skyl med koldt vand, og lad dem dryppe af i sigten.
Halvér avocadoen, fjern stenen, og skrab kødet ud med en ske.
Blend avocadokødet med ylette og citronsaft.
Skær laksen i strimler.
Vend pasta, asparges, laks og avocadodressing grundigt sammen i en stor skål. Smag til med salt og peber, og tilsæt evt. lidt vand, så dressingen ligger cremet og lækker om pastaen.
Drys hakket purløg over pastasalaten, og pak den i en passende lille plasticbeholder. Læg nogle gode skiver frisk grovbrød eller evt. kernerugbrød ved, og pak det hele med serviet og en lille gaffel.

Mellemmåltid
En lille pakke rosiner, en figenstang, eller f.eks. et par søde clementiner passer godt til.

Tip
I stedet for røget laks kan man bruge røget ørred.

Tilbage



Rugflerne er tilbage!


Få inspiration til lækker fisk på 2gangeomugen.dk