
Durumklapper med parmaskinke og melonsalat
Denne uges sandwich er nem at lave, smager godt og er sund - og så ser den drøngodt ud.
Det, der skal i Durumklapper Agurk Tomat Parmaskinke Salat Melon (alle slags kan bruges) Lime Evt. lidt frisk mynte
Sådan gør du Skær agurk og tomat i tynde skiver. Fyld en durumklapper med et lag agurkeskiver, et lag tomatskiver, 2 lag parmaskinke og hele, foldede salatblade mellem hvert lag. Tryk durumklapperen godt sammen og pak den stramt ind i en serviet og derpå madpapir. Slå en elastik om til sidst, så fyldet holder sig på plads i durumklapperen.
Melonsalat: Skær en melon i tern, dryp limesaft over og drys evt. med hakket mynte. Læg melonsalaten i et lille bæger, og spis den som tilbehør til durumklapperen.
Mellemmåltid til mellemmåltid kan du tage et par kiwifrugter og en gulerod med i madpakken. Husk en lille ske til at spise kiwien med, og skær den evt. over hjemmefra.
Tip Hvis du vil dele en meget fyldt sandwich over, er det lettest at gøre når den er blevet pakket ind. Brug en skarp kniv, og skær igennem det hele, både sandwich, papir og serviet. Slå evt. en elastik om hver halvdel for at holde sandwichen yderligere sammen.
Tilbage |