
Spinatbolle med salat og rejer
Spinatboller og rejer passer perfekt sammen. Her er en nem opskrift, som vil skabe succes!
Det, der skal i 1 stor spinatbolle (fra bageren eller hjemmebagt) Grøn salat Mayonnaise eller crème fraiche Ca. 1 dl. rejer uden skal Citron Frisk dild
Sådan gør du Skær en stor spinatbolle over på midten. Smør den med et tyndt lag mayonnaise. Fordel grøn salat på bollen. Rør 1 dl. rejer uden skal op med lidt mayonnaise eller creme fraiche og krydr med salt, peber og lidt citron. Læg reje-salaten på bollen, og pynt evt. med lidt brøndkarse. Slut af med en dusk frisk dild og læg spinatbollens låg på. Pak ind i køkkenfilm.
Mellemmåltid Tag et par gulerødder og en banan med som mellemmåltid.
Tip Kan man ikke skaffe - eller lide - spinatboller, kan man selvfølgelig bruge en anden god madbolle eller brød. Bruger man frosne rejer, så husk at tø dem op i køleskabet i en skål – ikke ved stuetemparatur eller i varmt vand. Sørg altid for at have et lille lager af rejer i fryseren – eller rejer i lage på køl. Så er det hurtigt at trylle en nem og lækker frokost-løsning frem.
Tilbage |