
Wrap med bresaola og tomatsalsa
Mexicansk inspireret tortillawrap med skiver af bresaola (italiensk lufttørret oksekød) og let krydret tomatsalsa.
Det, der skal i 1 Tortillawrap 3-4 skiver bresaola Icebergsalat 1 snackpeber
Salsa: 5 blommetomater 1 lille rødløg 1 fed hvidløg 1 spsk. olivenolie Salt Cayennepeber eller chili
Sådan gør du Kom tomater, rødløg, hvidløg, olivenolie, salt og cayennepeber i en minihakker og hak blandingen i ca. 1 minut. Opvarm tortillawrap’en efter pakkens anvisning. Fordel den hjemmelavede tomatsalsa på den lune tortillawrap. Læg bresaolaskiver på og dernæst salat og snackpeber i strimler. Rul wrap’en og skær den på skrå i to stykker. Pak den ind i husholdningsfilm eller stanniol, så den holder formen.
Mellemmåltid 1 mango skåret i tern og 1 æble
Tip I stedet for minihakker kan der til tomatsalsaen anvendes en stavblender. Tomatsalsa kan også købes færdiglavet i de fleste supermarkeder. Bresaola kan udskiftes med tynde skiver af chorizopølse eller parmaskinke.
Tilbage |