
Naanwich med røget svinemørbrad og melon
Denne uges madpakkeidé er en indisk inspireret og simpel naan-sandwich med skiver af røget svinemørbrad toppet med saftig honningmelon. Nem og hurtig at lave.
Det, der skal i 1 lille naanbrød 6 skiver røget svinemørbrad 1 tomat ¼ krølsalat 4-6 skiver honningmelon
Raita dressing: ½ dl græsk yoghurt 1 tsk. friskhakket mynte 5 friske agurkeskiver eller en skoleagurk i skiver Salt og peber
Sådan gør du Lun naanbrødet i ovnen eller på brødristeren. Skræl agurken, halver den og fjern kernerne med en teske, skær den derefter i skiver, drys med salt og læg dem til afdrypning i en sigte i 10 minutter. Skyl saltet af agurkeskiverne med vand og dup dem tørre med køkkenrulle eller et rent viskestykke. Skær agurken i tern. Agurk, yoghurt og mynte røres sammen med den græske yoghurt og smages til med salt og peber. Flæk det lunede naanbrød og smør det med raita dressingen. Fyld brødet med salatblade, skiver af røget svinemørbrad, tomat- og melonskiver.
Mellemmåltid 1 trekantsandwich af grovbrød med figenpålæg og 1 banan.
Tip Naanbrød kan købes i de fleste supermarkeder, men i stedet for naanbrød kan pitabrød anvendes. Mynten kan erstattes med en krydderurt efter smag, eksempelvis persille eller basilikum. Man kan også anvende honningmelon i stedet for galiamelon.
Tilbage |