
Skinkeruller med asparges og squash/blommesalat
Salt, sødt og lidt surt til ganer i alle aldersgrupper. Med en spændende og anderledes salat som tilbehør.
 Det, der skal i 2 store skiver røget skinke 4 friske grønne asparges 1 bundt Purløg 1 lille squash 2-3 blommer 20-30 gram fetaost
Dressing: ½ spsk akaciehonning 1 spsk olivenolie Saft af ½ lime Salt og peber
Tilbehør: en grovbolle efter eget valg
Sådan gør du Tag 2 asparges og rul en skive skinke omkring. Bind skinkerullen sammen med 2 lange stykker purløg. Skær squashen i tynde strimler på langs med en kartoffelskræller. Skær dernæst blommerne i små både og bland dem sammen med squashstrimlerne og gedefeta. Rør en dressing af akaciehonning og olivenolie og tilsæt limesaft og salt og peber. Vend dressingen i salaten. Det er en god idé at have salaten i en plastikbeholder. Skinkerullerne kan medbringes i en anden lille plastikbox eller pakkes ind i stanniol eller lignende.
Mellemmåltid 1 kiwi og ¼ ananas i tern.
Tip Det er selvfølgelig ikke alle steder man kan få fat i blommer nu, men man kan nemt erstatte dem i opskriften med 1-2 små klementiner eller nektariner. Skinken kan erstattes med røget kalkun- eller kyllingepålæg. Asparges fra glas kan også anvendes, og fetaosten kan skiftes ud med salattern.
Tilbage |