Forside | Tilmeld | Frameld | Arkiv | |
Om MadpakkeService
Bestil FDB's gratis pjece 'Hvad har du med i dag?' her.

Find Mejeriforeningens 24 skoleeksempler på opskrifter til madpakker her.


Arlas madpakketips

Bestil eller download Schulstads madpakkebog 'Den gode madpakke' her. Trykt udgave koster 20 kr.



Pirogger med hytteost og spinat

Pirogger er en klassisk russisk ret og var oprindeligt en måde at genbruge rester på. Det traditionelle indhold var oprindeligt kartofler og kål, men fyld som kødsovs, svampe og fisk kan også anvendes. Da fyldet kan varieres efter smag og behag, kan de laves så både børn, unge og voksne kan have dem med i madpakken.

Ca.8 stk.

Pirogger med hytteost og spinatDet, der skal i
Dej:
25 gram gær
2 dl lunkent vand
250 g hvedemel
50 gram boghvedemel
3 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
1 æg til pensling

Fyld:
1 spsk. olie
1 lille løg
1 fed hvidløg
200 gram frossen spinat
200 gram hytteost
salt, peber og evt. lidt muskatnød

Sådan gør du
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt olivenolie, boghvedemel og salt. Vend hvedemelet i lidt ad gangen indtil dejen har en jævn og smidig konsistens. Sæt dejen til hævning i ca. ½ time.
Mens dejen hæver laves fyldet. Svits finthakket løg og hvidløg i olie ved middel varme. Herefter tilsættes den frosne spinat og blandingen steges ved svag varme til spinaten er optøet. Afkøl blandingen og vend hytteosten heri. Smag til med salt, peber og evt. muskatnød.

Sæt ovnen på 200 grader og ælt dejen grundigt. Del dejen i 8 stykker og rul dem ud i tynde cirkler. Læg cirklerne på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel en stor spiseskefuld fyld på den ene halvdel af hver af dejcirklerne. Den anden del af dejen foldes over og kanterne trykkes sammen med gaffel, så der dannes en halvcirkel. Pisk ægget sammen og pensl piroggerne. Bag dem midt i ovnen i ca. 15 minutter til de bliver gyldne.

Mellemmåltid
Frugtsalat med tern af ¼ honningmelon, 1 æble og 1 kiwi vendt i 1 dl vanille yoghurt.

Tip
Piroggerne kan med fordel fryses ned. På den måde har man en nem madpakke i perioder, hvor der er travlt.

Tilbage



Rugflerne er tilbage!


Få inspiration til lækker fisk på 2gangeomugen.dk