
Bagel med parmaskinke og tzatziki – to go
Sund fastfood som var den købt på en café eller en i sandwichbar – lige til at tage med i farten.
Det, der skal i 1 bagel 2 skiver parmaskinke krølsalat 1 bøftomat ½ dl græsk yoghurt ¼ agurk 1 fed hvidløg groft salt og peber
Sådan gør du Del agurken på langs og fjern kernerne med en ske, skær herefter agurken i tern og bland dem med 1 tsk. groft salt og lad det stå og trække under pres i 10 min (læg køkkenrulle under og over agurketernene, og læg f.eks. et stort skærebræt ovenpå). Vend derpå agurk og et presset fed hvidløg i den græske yoghurt. Smag evt. til med salt og peber. Flæk bagelen og smør med tzatziki på begge sider. Fordel krølsalat, parmaskinke og skiver af bøftomat på bagelen og læg den sammen. Pak den ind i madpapir eller husholdningsfilm så den holder på fyldet.
Mellemmåltid 1 rød snackpeber, 1 appelsin og 1 æble
Tip Hvis man ønsker at begrænse mængden af salt i tzatzikien kan man gøre følgende efter agurketernene har ligget i pres: Kom agurketernene i en sigte og skyl saltet af, og pres derefter væden fra enten i et rent viskestykke eller med hænderne. Tzatzikien kan gives et ekstra pift med fx finthakket dild eller persille eller kan også helt erstattes med rød pesto.
Tilbage |